Fakta
Rudersdalsvej 91A 2840 Holte
Telefon: 45 48 48 43
Mobilnummer: 60 55 4843 (bruges kun når vi er på tur)
Mail: info@vaengebo.dk
Forældreintra: https://vaengebo.anvil.dk/login
I og med at Vængebo er en non-profit institution tager vi meget gerne imod frivillige donationer, som kan hjælpe med at forbedre institutionen, samt ture ud af huset, legetøj og andet.
Registrerings nummer: 6485
Kontonummer: 0002014493
Mobilepay: 71611
Sådan arbejder vi
I Vængebo Private Børnehus arbejder vi struktureret, men giver plads til individualitet og spontanitet. Vi arbejder med, at børnene bliver så selvhjulpne som muligt, da dette er en udvikling i sig selv og en vigtig overgang til det videre liv.
De første år i barnets levetid lægger fundamentet for barnets videre færd i livet. Derfor har vi fokus på, at den gode ånd, teori, handling og hjerte følges ad, og vi prioriterer:
Oplevelser/aktiviteter
Kulturelle:
- Pigerne var interesseret i prinser og prinsesser. Vi tog emnet op. Tog på ture og så på slotte og gamle bygninger, tegnede kongefamilier, lavede rustninger og lavede ”planlagte slåskampe” m. ”sværd”.
- Smag:
Vi tager til havnen, køber fisk, taler og tegner/maler fisk, laver fisk over bål.
- Natur:
Skovene omkring os, er et yndet mål for ture ud af huset. Her taler vi om naturen, tager ting fra naturen med hjem og bruger disse i vores projekter.
- Fordybelse:
Giv tingene tid.
- Store og små projekter:
Eksempler: Vi følger årets gang i naturen, egen urtehave, fokus på verdens lande, kroppen, hygiejne, osv.
Kreativitet:
- Eksempler: Teater, luciaoptog, osv.
- Ture ud af huset min. 2 gange ugentligt:
- Skov, havn, strand, børnebio, storbysture.
Sprog:
- Sanglege, sproglege og andre øvelser.
Motorik:
- Finmotorik: Akvarelmaling, klippe, tegne, hamre, save m.m.
- Grovmotorik, rytmik og bevægelse: Vi laver rytmik hver onsdag og øver grovmotorik i haven.
Vi går op i
– Et højt fagligt niveau. Vi er erfarne pædagoger med en stadig fremadrettet nysgerrighed. Samtidig er det vigtigt for os at være i konstant udvikling.
– At samarbejde med fast tilknyttede, pædagoguddannede vikarer.
– At der er en gennemgående pædagog over hele dagen, så vi altid ved, hvad der er sket fra dagens start og frem til lukketid.
– At viderebygge viden på det, som børnene er nysgerrige på.
– At der altid er en idé og faglighed bag dagens aktiviteter.
En privat institution
Vængebo Private Børnehus er en privat institution og det betyder bl.a. en større grad af forældreindflydelse og demokrati på alle niveauer.
Den private institution ejer sig selv, hvilket bl.a. betyder at vi selv styrer vores venteliste m.m.
Det er institutionens bestyrelse, der har det overordnede ansvar for den økonomiske og juridiske drift som helhed. Lederen varetager det pædagogiske og daglige ansvar.
Bestyrelsen bliver valgt af forældregruppen, hvorved forældrene har en reel og fuld brugerindflydelse, i form af øget demokrati og ansvar.