Bestyrelsen

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 5 bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant. Bestyrelsessammensætningen består af 2 udefrakommende som tidligere har haft en tilknytning til Vængebo, samt 3 forældrerepræsentanter. De to udefrakommende vælges for en fireårig periode, en af disse skal være bestyrelsesformand. Forældrerepræsentanter vælges for en toårig periode. Herudover er lederen en fast del af bestyrelsen, pædagogen deltager som personalerepræsentant uden stemmeret. Der afholdes 4-6 bestyrelsesmøder årligt. Bestyrelsen fastlægger de overordnede pædagogiske principper og har overordnet ansvar for drift og administration – herunder økonomi. Bestyrelsen kan desuden ansætte og afskedige lederen, som har det daglige pædagogiske ansvar samt ansvar for at ansætte og afskedige medarbejdere. Bestyrelsen er dem, der i forbindelse med indførelsen af Ny Lønform forhandler løn for lederen.

Bestyrelsen deltager endvidere i udformningen af virksomhedsplanen, tager stilling til nyanskaffelser af inventar, planlægger forældremøder o.l., og én gang årligt gennemgås budget og regnskab med deltagelse af en repræsentant fra Børneringen.

Den private institution åbner mulighed for optimal forældreindflydelse, men dette indebærer også, at den siddende bestyrelse påtager sig et ansvar, der ikke kun er af økonomisk karakter, men i høj grad indebærer et personaleansvar på linje med ledelsesansvaret i en erhvervsvirksomhed.

Nuværende bestyrelse

Formand: Mikael Klempel

Næstformand: William Steen Hansen

Bestyrelsesmedlem: Louise Buur Søniksen Foli-Andersen

Bestyrelsesmedlem: Charlotte Aagaard Lobbato

Bestyrelsesmedlem: Søren Lund Jensen